Yoga Travel Mats Everything For The Mobile Yoga Fan.
Check with the YWCA
Exercising helped me to lose loads of weight once I combined it along with using acai berry. I understand they say that pills will not work, however they certainly worked for me, and they've been shown on CNN too. There's a free trial happening right now at farihets.worldcom.bz , why not check it out, what's the worst that could happen?
Does anyone know of anywhere in Lubbock that offers prenatal yoga or prenatal exercise classes?
Mutanternes kamp
Der har altid været noget vidunderligt unhipt over The Cult. Dette skriver jeg med største hjertelighed. I en kultur hvor de fleste musikblade minder mere om livsstilsmagasiner end om journalistiske platforme, er begreber som “modkultur” og “opposition” for længst blevet reduceret til poetiske vendinger, man udelukkende bruger for at pynte lidt på sit eget image som forbruger. Hverken den såkaldte undergrund eller “alternative” musikscene repræsenterer længere nogen som helst modsætning til forbrugerkulturen, det er derimod netop behovet for en indie-identitet, der driver tidens marked.
På vores breddegrader er der principielt kun én reel modkultur, den hedder Al-Qaeda, og vil man for alvor være hardcore, jamen, så er det frem med Osama Bin Laden-T-shirten … resten er basalt set blot mere af samme skuffe, dvs. yderligere selvpositionerende metervare-revolution sat på rockformel eller flere melankolske sange om fremmedgørelse og manglende nærvær skrevet af følsomme middelklasse-troubadourer.
Anyway, beklager at jeg lader mig rive med på den måde, men finesse ligger alligevel ikke rigtig til denne artikels to hovedemner, nemlig 1) rock’n'roll og 2) The Cult. Så lad os komme i gang: Regner man de allertidligste skygger af gruppens tilblivelse med, kan man med lidt god vilje kalde 2011 for gruppens 30-årsjubilæum. I 1981 dannede sangeren Ian Astbury bandet Southern Death Cult, der efterfølgende turnerede med navne som Bauhaus og Theatre of Hate.
I april 1983 stiftede Astbury og hans kommende rock’n'roll twin, guitaristen Billy Duffy, så Death Cult, der i januar 1984 forenklede navnet yderligere til The Cult i forbindelse med en optræden på det engelske tv-program The Tube. Inden da havde Duffy spillet i netop Theatre of Hate, men også i det kuriøse, kortlivede band The Nosebleeds, hvor sangeren – i den periode Duffy var medlem – var en vis Steven Morrissey. et af sidstnævntes bidrag til gruppen hed meget kendetegnende for dennes senere virke “(I Think) I’m Ready for the Electric Chair”.
Den gotiske vaudeville
I kølvandet på postpunk-grupper som ikoniske Joy Division og glam-inspirerede Bauhaus vrimlede det i de år frem med såkaldte goth-bands, mange af dem så horribelt intetsigende at man slet ikke forstår forbindelsen mellem navnene længere. Nu om stunder er historien blevet retoucheret pænt på plads, men lad os for øvelsens skyld lige tage eksemplet med Bauhaus (gruppen der om nogen er blevet synonym med genren), eftersom det nok står de færreste klart, i HVOR ekstrem grad f.eks. det toneangivende musikmagasin NME i sin tid hånede dem. Lad mig illustrere ved at citere bladets anmeldelse af Bauhaus’ single “The Passion of Lovers” fra sommeren 1981 i sin fulde udstrækning: “The desperation of losers.”
Der var rigtig mange om goth-budet dengang, og i mine øjne var The Cult blot endnu et symptom på en epidemi i hastig spredning, noget der skyllede horder af bands med sort, crepet hår og læderbukser op overalt. Grundet overfloden sprang jeg af samme grund over gruppens koncert i Musikcaféen i 1984; jeg havde allerede fået mere end nok på den konto via grupper som Gene loves Jezebel, Sex Gang Children og Alien Sex Fiend, og i forhold til de decideret genrefornyende bands inden for samme kategori – tænk som sammenligning på samtidige grupper som Virgin Prunes og Dead can Dance – så forekom The Cult mig i bund og grund endeløst ligegyldige.
Af samme grund var jeg heller ikke videre imponeret over deres debut-lp Dreamtime i 1984. Ligegyldighederne fortsatte, nu som postpunk-karneval med Astbury som en Boy George-lignende papegøjefrontfigur, der prækede ligegyldig pseudo-mysticisme løseligt fordelt over en samling uinspirerede og monotont enslydende jamsession-baserede sangskitser (og til dem, der er fuldkommen uenig i dette synspunkt, lad det da være skrevet, at mine favoritkunstnere i årene inden da havde været navne som allerede nævnte Joy Division, Karlheinz Stockhausen, The Pop Group, Wire, György Ligeti, this Heat, The Fall, Igor Stravinskij, Einstürzende Neubauten og Throbbing Gristle, hvis det hjælper lidt på fordømmelsesfaktoren).
Anyway, der var plads til alle i bussen, og da The Cult i 1985 fik deres første hitliste-succes med singlen “She Sells Sanctuary”, var der da også tale om et fabelagtigt godt sammentømret, zeitgeist-perfektioneret op-på-bjerget-og-ud-på-dansegulvet-nummer. Jeg fik til og med set et glimt af videoen og måtte give mig for Ian Astburys fine fodarbejde – touché, den herre! Senere samme år fulgte albummet love så, men igen, gaaab, flere ensformige riffs og mere kvasi-okkult lyrik for intellektuelt underlegne teenagere.
Jeg skænkede faktisk ikke bandet en yderligere tanke, før jeg tilfældigvis så videoen til en af albummets andre singler, nummeret “Rain”, for “godmorgen mine blanke støvler!”, nu skete der ting og sager: Ikke nok med at Astbury pludselig lignede en transvestit-solkonge i en berliner-cabaret frem for det sædvanlige hippieindianer-look, men spol lige hastigt tilbage og dyrk de to Strawberry Switchblade-lignende sangerinder i baggrunden, der med Cleopatra-øjne og flagrende arme dannede et slags mediumistisk bindeled mellem hippie- og goth-kulturen. Det var pure Swinging London-style, både tacky og cheasy, men på en sær facon også très chic … goth, geek og vaudeville i ét. Gruppen var i korte træk blevet underholdende at se på.
Pelshuer og touperet hår
Jeg lod Cult være Cult og koncentrerede mig i samme periode om at kapere den flod af selvmord og stofrelaterede dødsfald, der begyndte at skylle ind over mig på den private front. Det var en meget lidt attråværdig periode set gennem den sjælelige lidelses optik. Jeg fik nok af nattelivets gennemsigtige skikkelser, midt-80′ernes skæbnealfabet af eyelinerdrenge, weekendpiger og veteranjunkier hvis kroniske søvnmangels dårligt lagte øjenskygge efterhånden syntes tatoveret hen over øjnene på dem.
So much for rock’n'roll, det var tid til at komme videre, så jeg meldte mig ud af klubben og burede mig det næste års tid inde blandt kundalini-yoga-praktiserende new age-drømmere og vegetarspøgelser for hvem tilværelsen belejligt nok ikke krævede andet af forståelsesmodulet at udbryde det magiske ord “karma”, hver gang nogen i deres omgangskreds løb ind i problemer.
En forårsdag i 1987 var jeg hjemme hos Peter Sørensen, den senere stifter af booking-firmaet Beatbox. Han arbejdede på Virgin Records dengang og havde en stak nye selskabsudgivelser liggende fremme, bl.a. den dugfriske Cult-lp Electric. Han gik i gang med at fortælle om, hvordan den var produceret af en fyr ved navn Rick Rubin, som efter sigende også havde produceret run DMC og Aerosmith’s store “Walk this Way”-hit for nylig, men jeg koncentrerede mig slet ikke om, hvad han sad og sagde, jeg var dybt fascineret af den pelshue som Ian Astbury bar på pladens frontcover: What a cool, ungothic move!
Noget overrasket over min pludselige kovending mht. gruppen, spurgte min vært mig, om jeg havde lyst til at se promotion-videoen for bandets nye single “Love Removal Machine”. Ikke nok med pelshuen, her var også en titel efter mit hoved, så vhs-båndet røg i videomaskinen, og frem på tv-skærmens flimrende overflade piblede nu billederne af et par læderstøvler, der senere skulle vise sig at være den i forhold til albumcoveret pludselig stortouperede guitarist Billy Duffys.
Drevent vader han hen over et scenegulv til en synth-pastiche baseret på temaet fra Den gode, den onde og den grusomme. En dåseøl med et The Cult-logo kommer i vejen for ham, så den bliver beslutsomt sparket ad helvede til, hvorefter manden tænder for et bjerg af Marshall-forstærkere. En semi-puddelhundstrommeslager tæller for, og guitarriffet sætter ind.
Wow! Jeg tror aldrig, at jeg i mit dengang så unge liv havde set så mange rock-klichéer blive liret af på så kort tid – og på det tidspunkt var sangeren end ikke dukket op endnu … Det skulle der dog hurtigt blive rådet bod på, for snart kommer Ian Astbury slentrende ind på scenen, klædt i flæser og sorte lederhosen og med en hårpragt, der måtte gøre enhver midaldrende, måneplaget mand syg om hjertet.
Jeg havde i årene inden været optaget af den kontroversielle magiker Aleister Crowley, så da Astbury tilmed efterfølgende gav sig i kast med en fortælling om “a scarlet woman in a red room”, var der ikke længere nogen vej tilbage. Jeg gik fra mit hjemmebesøg hos den gode hr. Sørensen med Electric-pladen klistret under armen; han kunne råbe alt det, han ville – den plade, den var min!
Lydtempler og stenskulpturer
Resten af lp-materialet var desværre ikke videre mindeværdigt, men “Love Removal Machine” forblev et af mine favoritnumre den sommer. Ellers lyttede jeg mestendels til Popol Vuh og Ravi Shankar. I juli spillede The Cult på Roskilde Festival, hvor de efter sigende bandede og svor sig gennem et svedigt og snavset sæt, men festivaler har aldrig rigtig været min kop te, de er forfærdeligt uhygiejniske, så jeg holdt mig på sikker afstand.
Livet gik videre, og jeg glemte endnu en gang alt om Cult. Peter Sørensen holdt mig dog løbende orienteret om gruppens voksende succes, så da deres kommercielle højdepunkt, hard rock-albummet Sonic Temple, udkom i 1989, var jeg allerede vel briefet om pladeselskabets forventninger til den nye plade: Ifølge de interne memoer skulle albummet gerne blive The Cults svar på Deep Purple in Rock, hvad end man mente med det – efter alt at dømme et eller andet episk. Deep Purple?, come on, men Peter var vokset op med drengeværelset fuld af Purple-plader, så historien gentog sig, og denne gang tog jeg hjem med et eksemplar af Sonic Temple, vel at mærke uden at have hørt noget fra pladen.
Jeg noterede mig med interesse titlen på åbningsnummeret “Sun King”, men mistede den igen allerede 30 sekunder inde i sangen – det må have været omkring sætningen “hot damn, ooh, mercy ma’am , what the hell are you doing to me?” Hmmm. Men The Cult blev kæmpestore og solgte platin og turnerede den ganske verden tynd, og alt var vel, som det skulle være, hvis man gerne ville være rockstjerne.
Herefter begyndte det stille og roligt at gå ned ad bakke for gruppen, både med inspirationen og salgstallene og det oprindelige publikums dedikation, som ikke var så forfærdelig vilde med, at bandet var begyndt at hænge ud med Aerosmith og Mötley Crue, og efter endnu et par album splittede de to våbenbrødre Astbury og Duffy da også op i 1995.
Lidt Nietzsche, lidt karaoke og en enkelt fodboldspiller
Men hvad stiller man op med sig selv, når man sidder der, hver for sig, og keder sig? Gendannelsen kom i 1999, hvor Cult indspillede det langt fra succesrige (om end noget undervurderede) album med den Nietzsche-inspirerede titel beyond Good and Evil. Pladen indeholdt bl.a. den glimrende single “Rise”, men lige lidt hjalp det, albummet solgte langt under forventningerne, og efter en katastrofal tur blev gruppen endnu en gang lagt på is.
Herfra begyndte tingene at udvikle sig i den mere groteske retning, eftersom den i forvejen Jim Morrison-lignende Astbury i 2002 blev sanger i et gendannet The Doors. I 2005 blev The Cult så atter samlet, og i 2007 udkom bandets seneste og foreløbig sidste studiealbum Born Into this.
Siden da har de turneret jævnligt og bl.a. genopført Love-albummet live i DR’s koncertsal, men relevansen af alle anstrengelserne er det vel så som så med. Tjekker man bandets videoer på YouTube, taler statistikken sit eget tydelige sprog, eftersom både “She Sells Sanctuary” og “Rain” hver er blevet set af halvanden million mennesker, hvorimod gruppens seneste single “Every Man and Woman Is A Star” blot er set af et par tusind.
En af de mere underholdende historier fra den senere periode er dog, da den tidligere Manchester United-fodboldstjerne David Beckham blev set vandre rundt i en T-shirt med The Cults Electric-logo på – for ikke nok med at han og Billy Duffy med årene ligner hinanden mere og mere, hvad værre er, så er Billy Duffy en svoren Manchester City-tilhænger! at selve T-shirten efter Duffys vurdering yderligere var en piratkopi af den oprindelige tour-T-shirt gjorde selvfølgelig heller ikke sagen bedre.
Sneakers med smilende dødningehoveder
Og her står jeg så – på Posten i Odense – og venter på, at The Cult skal gå på scenen. Jeg har ikke været her, siden stedet hed Rytmeposten og var et trælokale med plads til 200-300 mennesker, så derfor undrede det mig lidt, da jeg for nogle måneder siden så, at bandet skulle spille her. Nyheden fik mig ufrivilligt til at tænke på dengang, The Sweet spillede i Musikcaféen i København engang i 80′erne (for læsere uden viden om den rockhistoriske kridttid så var dette mange år efter gruppens storhedstid).
Jeg var ikke selv til stede ved begivenheden, men kan huske historierne om, hvordan sangeren Brian Connolly måtte sluge fem-seks yankee bars backstage, inden han gik på, for at oparbejde det nødvendige kick til at møde sit publikum. Der var også noget med en iltmaske. Ikke at jeg forventede, det ville stå lige så slemt til med The Cult, men man ved jo aldrig.
Posten er dog som sagt blevet et langt større sted, siden sidst jeg var her, der kan vel være omkring 800 mennesker, og der er pænt fyldt uden at være udsolgt. Aftenens publikum består mestendels af hard rock-elskende forty-plus’ere going on 50, vel sagtens 85% mænd. Der er rigtig mange store mennesker fordelt ud over salen – store som i tunge. Blandt de forhåndenværende kvinder er der ingen, der går i høje hæle, der er en enkelt knaldrødhåret pige, men stort set ingen goth-folks:
En fyr med hanekam iklædt en Fields of the Nephilim-trøje er faktisk det nærmeste, man kommer sidstnævnte segment, ellers er det hele gummisko og sneakers, hvoraf det mest interessante eksempel er et lærredssæt fuld af smilende dødningehoveder. Cute.
Bag mig står der et hold hårdt drikkende mænner, hvoraf en af dem konstant råber op. Hans stemme lyder, som om han i årevis har hældt afløbsrens i halsen hver morgen. Han synes, at det er alle tiders, da en af de andre kommer med en omgang shots til dem alle. Herfra følger en masse “oiii!” og almen hujen og noget om, at Motörhead snart skal spille i Danmark igen. Jeg vælger at trække op mod scenen for at finde mig et sikkert hjørne.
In the flesh
Klokken er blevet 21.30, og jeg føler mig allerede træt. En eller anden afart af noget indiansk chanting begynder at pible ud af højttalerne, og lyset bliver dæmpet. Folk jubler. Noget rører sig på scenen. Hvad i alverden?! oh my God, it’s a beer monster: Fuldskæg, solbriller, en bandana viklet om hovedet, bumber jacket, baggy knickers med lange strømper og gummisko. Er det virkelig ham? yes siree! Ian Astbury er blevet en beefy boy her på sine ældre dage.
Bandet lægger meget passende ud med en noget uengageret udgave af “Rain”, eftersom regnen har væltet ned over Fyn de sidste mange timer. Nummeret slutter, og mens Astbury spytter lidt på scenen, fortsætter de så med “Every Man and Woman Is A Star”. Lyden bliver lidt bedre i det tredje nummer “Electric Ocean”, men lige lidt hjælper det hele på den følelse, jeg står med.
Ovre bag Astbury på scenen står der et mindre arsenal af red bull-dåser og kildevandsflasker. Tja. Stærkere sager ville muligvis hjælpe lidt på tingene. Alting bliver liret temmelig glædesløst af, og selvom publikum virker okay engageret og nu ligefrem klapper lidt med på “Sweet Soul Sister”, så kan jeg ikke forestille mig at holde hele koncerten ud, hvis den fortsætter på denne her måde.
Business as usual
Det gør den desværre. et godt stykke endnu. “You got a house to pay off to?” spørger Ian Astbury sågar en fra publikum mellem numrene “White” og “Saints are Down”, så diffust forekommer det hele. Bandet spiller videre, der arbejdes for sagen, og alt emmer business as usual – og her taler vi timebetaling, ikke akkord. Guitaristen Billy Duffy er holdets sjakbajs, han giver folk et par poses uden at give for meget, men virker grundlæggende, som om han står og tænker på, hvor mange dage det nu er, der er til, at Premier League starter igen.
Ikke engang det energiske nummer “Rise” gør det store, hvilket så nok også siger noget om, hvilke Cult-plader, det er, publikum har stående derhjemme. Var det ikke fordi, at min ledsager er svoren Cult-fan, ville jeg for længst være taget af sted. Ian Astbury undskylder det manglende sceneshow med, at han er blevet mere moden: “I don’t run around like a child anymore”. no, we can see the Ian, men måske ville lidt af den slags energispild i det mindste hjælpe lidt på problemet med overvægten.
Mens jeg står og gaber, kommer jeg i tanke om en udtalelse, sangeren kom med tilbage i 1999, da The Cult netop var blevet gendannet og stod foran en større comeback-tour: “This tour is for people who need meat in their sandwich,” sagde han. Yeah right. Som pastrami would be nice then, muchos gracias … indtil videre har det ikke været meget andet end fedt og spæk, vi har fået proppet i brødet.
Med den gryntende orne på gamle eventyr
Men så blev det den tid på aftenen, hvor salamien langt om længe kom på bordet. Måske var lyden også bare bedre det sted i salen, jeg på det tidspunkt var endt i min ørkenvandring, i hvert fald fik “Li’l Devil” fra Electric-pladen tingene til at minde lidt mere om det, jeg forbinder med Cults rock’n'roll-maskine.
Nu gik det over stok og sten med den gryntende orne på gamle eventyr, “Dirty Little Rockstar” og “Wild Flower”, men så var tiden kommet til storhittet “She Sells Sanctuary”, og leveret blev det da også, men noget sjusket og uden den mindste suspense i den ellers klassiske guitaropbygning. Til gengæld KUNNE bandet bare ikke ødelægge “Love Removal Machine”, mit all-time fave track med bacillen fra det mørke Nordengland. Pheew, syv Hail Mary’s og så var der luftguitarer over hele linjen ude blandt publikum.
Principielt var “Fire Woman” vel et ekstranummer, men klapsalverne forekom åbenbart ikke kun mig, men også Astbury en tand tamme. Hans kommentar var i al fald meget sigende: “I don’t know how you make love to your women, but it can’t be very exciting”. Helt galt gik det så herefter, hvor gruppen sluttede af med at spille det gamle Doors-nummer “Break on Through (To The Other Side)”.
Så var han ligesom selv ude om det: Astbury mindede mig i al fald påfaldende meget om en af de sidste sekvenser i Oliver Stones store spillefilm om samme gruppe, en scene hvor en fed, mat og tappet Jim Morrison er blevet inviteret hjem til børnefødselsdag hos en af de andre bandmedlemmer. Her sidder han så og drikker øl med en høvdingefjerbeklædning på hovedet og ser fuldkommen fortabt ud.
Venskabeligt undskyldende forlod bandet herefter scenen, mens Duffy på falderebet fik introduceret bandmedlemmerne – alt sammen rodet, dårligt timet og ekstremt un-rock’n'rollet. Reserveguitaristen kylede dernæst en hel spand plektre ud over publikum, ligesom trommeslageren også havde en masse stikker, han gerne ville af med.
Dernæst kom Astbury så tilbage for igen at tage mikrofonen, for han havde lige en sidste indrømmelse, han gerne ville have lettet sit hjerte for: Cult skulle nemlig spille på en stor svensk festival dagen efter, vistnok endda som support for Judas Priest, og så gav det jo ligesom sig selv, at de lige havde måttet spare lidt på mojo’en i aften.
Il grande conclusione
At se The Cult anno 2011 er delvis hjerteskærende, delvis kammeratligt hyggeligt, men desværre kun i glimt fint showmanship (og her tænker jeg hovedsageligt på Ian Astburys sprechstallmeister-gaver). Duffy er en teknisk set glimrende guitarist, og trommeslageren John Tempesta spiller som et svin, men det er bare ikke nok, når det hele virker så dated, som tilfældet i al fald var under koncerten på Posten.
Det er umenneskeligt at klandre folk at blive ældre, men netop når det handler om rock’n'roll, så kræver jobbeskrivelsen nærmest det umulige: at forblive en vertikal i et frådende horisontalt hav. Ellers er det nærmest at håne det, der var.
Men on the upside: The Cult er et sejt, usmukt og senet stykke rockhistorie, der bare ikke vil dø. and so be it. Længere er den historie ikke. Og så får I ikke mere for den femogtyveøre.
Now please beam me up, Scotty.
<a href="http://gaffa.dk/anmeldelse/50127tag:news.google.com,2005:cluster=http://gaffa.dk/anmeldelse/50127Thu, 09 Jun 2011 11:02:54 GMT 00:00″>The Cult: Posten, Odense – Anmeldelse – GAFFA.dk
One Boulder Fitness, 1800 Broadway suite 190, Boulder, 303-447-8545, oneboulderfitness.com
Instructor: Raj Seymour, of Boulder, has been doing yoga for 12 years and teaching for two. he also teaches partner yoga, and yoga and outdoor wilderness programs for teens in the Boulder and Denver area. Seymour also has a background racing mountain bikes.
What is the workout? A one-hour yoga class in a room heated at 95 to 100 degrees, with humidity. Hot yoga detoxifies the body, increases flexibility, decreases risk of injury and can be more intense than other types of yoga. Participants stretch, strengthen, balance, focus and sweat out toxins, as they move from standing to the floor, for spine-strengthening and abs work.
What’s different: unlike many other hot yoga classes, this does not follow a traditional Bikram series. Seymour does different postures and also includes more core work. he also plays different, higher energy music than most yoga classes.
“I like to bring playfulness into my class,” Seymour says. “I feel like so often we’re so stressed and rushing here and there. I like to bring a sense of joy into yoga, so you can have fun while you’re doing it.”
Inspiration for class: One Boulder just began offering hot yoga Jan. 1, when the center decided to set aside a specific room for yoga. The new room is more intimate and sacred, Seymour says.
What does it cost? A one-time drop-in rate is $15. all yoga classes are included for members.
Who does it? all levels, typically 12 to 24 people. Moves can be modified to be appropriate for beginners or advanced students.
When: 5:45-6:45 p.m. Monday and Thursday and 5:15-6:15 p.m. Tuesday. One Boulder also offers Warm Yoga classes.
Level: all levels. On a 10-point scale, the class ranges from a five to eight, depending on the modifications you choose.
Format: unlike Bikram, which follows 26 specific postures each held for 30 seconds to one minute, this class is a little more flexible. still, Seymour pulls from some of the Bikram moves and evenly spaces out both sides of the body. every class is different.
A typical class starts with breathing, then standing postures. The last 20 to 25 minutes of postures are on the mat, and the class ends with shavasana. some classes also include a special kind of breathing exercise at the end.
Equipment: Yoga mat, provided.
What to wear: Comfortable yoga clothes — or tank tops and shorts (you’ll be sweating a lot). Also bring a bottle of water, full-sized towel for your mat and a smaller sweat towel. One Boulder provides towels, if needed.
Muscles worked: Full body.
One new move: none of the moves in this class were new, but what was new was my ability and flexibility. The heat really does help. Also, unlike some yoga classes, none of the moves in this class are linked, or flowing from one to the next. we held one pose, then let it go and moved on to another.
What I loved: I did this class on a cold, snowy day. The reggae music at the beginning, paired with the warm air, was like a mini vacation in the middle of a Colorado winter. I also liked the separate yoga room, which felt like a little oasis in the middle of a bustling fitness center.
I also appreciate that the fitness center validates your parking. A small gesture, but I think it makes One Boulder more accessible in downtown Boulder.
What I didn’t like: no complaints here.
How I felt after the class: Excellent. And wondering how I was able to do so many postures that I can’t normally accomplish with what felt like less effort and zero discomfort. I usually feel slight discomfort and exertion after a yoga class of this magnitude, but somehow this class brought all of the rewards with none — I mean none — of the downsides.
Not even excessive sweat. I’ve taken other hot yoga classes before that left me disgustingly dripping sweat. In this class, I sweat the right amount, without feeling uncomfortable or too slippery to hold the postures.
How I felt later: no soreness. I felt content and pleased. this is one of the best hot yoga classes I’ve done.
– Reported by Aimee Heckel.
Know of any interesting workouts? tell us about them so we can check them out: or 303-473-1359.
<a href="http://www.dailycamera.com/health-fitness/ci_17565726tag:news.google.com,2005:cluster=http://www.dailycamera.com/health-fitness/ci_17565726Tue, 08 Mar 2011 20:34:06 GMT 00:00″>Workout of the week: Hot Yoga
When UF alumna Alexandra Schotanus started doing yoga in 2007,she never thought the hobby would lead to a career in design.
And rather than just buying a yoga bag to hold her mat for class,Schotanus took an alternative route: making her own.
This led Schotanus to create AllieBags inc., her line of handmadeyoga bag products.
Schotanus, 25, said she always wanted to own a company that allowsher to mix the two things she loves: yoga and design. in 2009, twoyears after receiving her advertising degree from UF, she startedAllieBags inc.
After combining her eye for detail, commitment to quality,Made-In-the-USA philosophy to create stylish, new bags, Schotanusdecided to sell them in Gainesville.
“Gainesville is very open to new ideas and creativity – a greatlocation to reach students who are attracted to fashionableproducts,” she said.
In the beginning, she used her grandmother’s sewing machine todesign her first bag.
“I really liked graphic design in school,” she said. “That’s wherethe love of the fabric designs came into place.”
She named her first product “The Austin” bag after her favoriteU.S. city. since then, Schotanus decided to name her bags aftereach continent. Each bag features a different continent anddestination to attract different cultures and taste. “I think thecolors bring me to visit different places since I like to travel alot,” Schotanus said.
Her next project is “Expedition: South Africa,” which will featureexotic African colors and illustrate the vast tribal culture. Heryoga mats can be found at Alter Ego Fitness, 101 SE second place,which sells the South Africa line. they are also sold in 10 storesthroughout Florida and in five out-of-state locations; Texas,Colorado, South Carolina, North Carolina and New York. Bag pricesrange from $54 to $59 – a “good buy,” Schotanus said, becauseothers can cost as much as $80.
Raina Van Cleave, a certified yoga instructor, has known Schotanusfor seven years and has supported her during her designcareer.
“I absolutely love AllieBags,” Van Cleave said. “I love the idea. Ilike to practice everywhere and carry my mat everywhere. It’s hardto find a bag that fits it, and AllieBag’s functionality isgreat.”
While Schotanus designs bags at home, she said she hopes to open aboutique within the next few years. she said her online sales, fromalliebags.com, will help her achieve that dream.
“I think everyone should do yoga,” she said. “It helps people copewith stress. it teaches people how to confront difficultsituations. Once you conquer yoga and encounter meditation, you cantranslate that to anything you want to do in life.”
February 22, 2011 06:16 AM Eastern Time
LOS ANGELES–(BUSINESS WIRE)–BRAVADA International Ltd. (Bravadawomen.com) (Pink Sheets:BRAV) announced today the opening its second BRAVADA Women’s Athletica store on Saturday February 26, 2011 with the official grand opening celebration scheduled for March 10, 2011. BRAVADA’s second Los Angeles location is located at 7224 Melrose Avenue with 2200+ sq ft of space which provides 1800 sq ft of active retail space and a large back area to facilitate BRAVADA’s growing online and fulfillment enterprise. BRAVADA women’s activewear can be found at BravadaWomen.com.
“The BRAVADA women’s activewear and sport fashion brand is a culture of ‘getting excited about being you.’ our product mix is based upon our principle of ‘Body Fabric Synchronicity™’ with workout clothes that are fun, inspirational and made to energize a woman’s spirit”
The opening of BRAVADA’s second Los Angeles retail location begins an expansion phase which the company expects will see the opening of multiple BRAVADA Women’s Athletica locations over the next few months. with the completion of its second store, BRAVADA has developed a seamless and regimented process of establishing BRAVADA Women’s Athletica retail locations quickly and efficiently. BRAVADA is investigating a number of possible southern California locations including Santa Monica, which it recently announced, as well as expansion into large consumer shopping malls.
“The BRAVADA women’s activewear and sport fashion brand is a culture of ‘getting excited about being you.’ our product mix is based upon our principle of ‘Body Fabric Synchronicity™’ with workout clothes that are fun, inspirational and made to energize a woman’s spirit,” replied BRAVADA CEO, Danny Alex. “We want women to feel like they are in a ‘women’s activewear playground’ where there is something for every woman’s budget, style and taste. Sassy, Sexy, conservative, affordable, vibrant colors, compelling fabrics and an innovative approach to activewear, yoga clothes, gym wear, Brazilian workout clothes and fashion sport products.”
About BRAVADA
BRAVADA specializes in women’s fitness clothes, gym wear, yoga clothes, jeggings and other athletic and fashion apparel products for women. BRAVADA owns and operates BravadaWomen.com, its online ecommerce shopping mall and BRAVADA Women’s Athletica, a women’s activewear, gym wear and sexy Brazilian gym clothes retail brand and fashion athletic store.
BravadaWomen.comOnlyLeggings.comBravadaLtd.com
This news release may contain statements about future expectations, plans, prospects or performance of BRAVADA International Ltd that constitute forward-looking statements for purposes of the safe harbor Provisions within the meaning of the Securities Act of 1933 and the Securities Exchange Act of 1934, as amended by the Private Securities Litigation Reform Act of 1995. These forward-looking statements generally can be identified by phrases such as BRAVADA or its management “believes,” “intends,” “expects,” “anticipates,” “foresees,” “forecasts,” “estimates” or other words or phrases of similar import. Similarly, statements herein that describe the Company’s business strategy, outlook, objectives, plans, intentions or goals also are forward-looking statements. all such forward-looking statements are subject to certain risks and uncertainties that could cause actual results to differ materially from those in forward-looking statements.